Rømøforeningen

Borgermøde

Hej alle rømmeser!

Dato for borgermøde: d.16. januar 2019 kl. 19 .

Sted: Medborgerhuset “Rømø Skole”

“Rømø 2025, udviklingsplan”, der blev præsenteret på borgermøde på Enjoy d. 28. november, havde jo oprindeligt frist for høringssvar / kommentarer d. 2. januar. Men vi har som tidligere nævnt fået Tønder Kommune til at forlænge fristen, til d. 1. februar, så vi havde mere tid til at sætte os ind i og diskutere planen.

Og vi har nu fået fastsat et borgermøde, hvor emnet er at diskutere planen ud fra os fastboendes synsvinkel: Hvad gør Rømø til et (endnu) bedre sted at bo? – med udgangspunkt i planen.

Og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange – primært fastboende – har tid og lyst til at deltage. 

Planen kan læses i dette link: Læs mere om udviklingsplanen og se hele planen her

Mere følger en uges tid inden, men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.

Mange hilsner og glædelig jul
Rømøforeningen

 

 

 

 

Mere tid til Rømø-plan

Fristen for at kommentere den nye udviklingsplan for Rømø er nu forlænget med en måned.

Udviklingsplanen “Én fælles retning for Rømø 2025” blev præsenteret på et velbesøgt cafémøde i Havneby i november. I det nye år skal planen behandles politisk.

Inden den politiske behandling har alle interesserede mulighed for at kommentere planen. Fristen for at indsende bemærkninger og kommentarer var oprindeligt den 2. januar 2019. Men nu er der blevet mere tid til at sætte sig ind i planen og kommentere den. Den nye frist er fredag den 1. februar 2019.

Vil du bidrage med kommentarer, kan du maile dine bemærkninger til teknisk@toender.dk eller sende dem til til Teknik og Miljø, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.

Læs mere om udviklingsplanen og se hele planen her

 

Hej rømmeser

Som I kan se ovenfor, har Tønder Kommune forlænget høringsfristen for “Rømø 2025 udviklingsplan” til 1. februar 2019. Og der kommer også et borgermøde på Rømø midt i januar måned, hvor vi har mulighed for at diskutere planen ud fra, hvordan vi hver især ønsker / tænker, at Rømø skal udvikle sig for at blive et endnu mere levedygtigt helårssamfund! Mere info om – sandsynligvis – en uges tid.

Hilsen Rømøforeningen

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *